Ringkøbing Fodbold havde en forrygende aften i selskab med den energiske Hardeep. Fokus, målsætninger og vilje var indspark som printede sig fast hos vores fodboldspillere under foredraget med den dedikerede motivator.Jeg kan anbefale Hardeep Dhanjal til alle som vil have et spark bagi – ”Du har selv ansvaret for dine drømme”.
Michael Hansen, Direktør, Ringkøbing Fodbold

Hardeep – Du har været en stor hjælp for mig. Du er forbindelsen mellem min mentale tilstand og fysiske form. Du er den person som jeg drøfter mine tanker med, og hver gang bekræfter du mig i at jeg kan opnå mere end jeg selv troede var mulig! Jeg begyndte at arbejde med dig som amatør bokser, og der er ingen tvivl om at du er en af de største årsager til at jeg blev sjællands mester derefter professionel bokser hos europas største boksepromoter, fik kampe i USA og nu IBO mester! Du har presset mig udover min mentale grænse og du har haft troen på mig fra dag 1! Du har igen og igen bevist at du ved hvad der skal til for at lykkes. Du er blevet som en storebror for mig og jeg har fuld tillid til dig. Ved at arbejde med dig har jeg fundet en styrke i mit indre og jeg kan udnytte 110% af mine evner og kræfter.”
Landry Kore – IBO Mediterranean champion.

I FC Midtjylland har vi for nylig haft Hardeep på besøg – det gjorde indtryk! STORT indtryk. Superliga mandskabet, akademiet og alle ansatte i den sportslige sektor var på plads i Ikast Bio. Vi fik en gennemført autentisk performance som var gennemsyret af passion, gennemslagskraft, energi og ikke mindst viden hvorpå man kan flytte sig som menneske, gruppe eller virksomhed. En kombination af egne erfaringer krydret med gode eksempler fra performance kulturen skabte en magisk formiddag i Ikast. Vi bærer stadig Hardeeps foredrag med os i vores hjerter og i vores bevidsthed hver eneste dag. Vi kan varmt anbefale Hardeeps evner til andre. Det vil man ikke fortryde. Det er ikke sidste gang vi har set Hardeep i FC Midtjylland.
– Glen Riddersholm, Cheftræner, FC Midtjylland

Da foredraget var begyndt, kunne man mærke en helt særlig positiv stemning, hvilket fik mig til af glemme tid og sted. Jeg er aldrig i mit liv blevet fanget så intenst som da Hardeep begyndte sit foredrag. Jeg vil ønske at alle fik muligheden for at møde dette enestående væsen, for han kan virkelig sætte livet i perspektiv. 20 minutter efter dette fantastiske foredrag var færdigt, besluttet jeg mig for at det ikke var i orden at kun få skulle opleve det, og derfor ringede jeg til alle de forbindelser jeg har i min omgangskreds. Jeg ønsker at alle får chancen for at opleve Hardeep live, ikke kun sportsfolk men alle der vil noget med livet og har brug for inspiration og motivation til at gå efter det.
– David Toni Lindholm Nielsen. Ungdomsformand, Boldklubben Union

Det var en stor oplevelse at høre Hardeep tale for mine spillere. Hans oplæg var interessant, vedkommende, livligt og varierede i både tempo og indhold. Drengenes respons efterfølgende har været imponerende, og der er ingen tvivl om, at oplægget har motiveret dem til at jagte deres drømme. Drømme som for andre kan synes umulige, men for drengene nu er realistiske mål.
– Kristian Mørch, U17 cheftræner B93, Akademitræner, Team Copenhagen

Hardeep, I din rolle som Motivation og Mental Coach har du har en kæmpe betydning for mig, men også de andre medlemmer, både børn, unge og de voksne og kampbokserne. Du har en fantastisk evne til at få mine boksere til at yde det ekstra som kræves på et højt niveau!
– Brian Lentz – 7 x Dansk Mester, Skandinavisk mester, Olympisk bokser i Barcelona og Atlanta, Cheftræner BBK

Hey Hardeep! jeg var til dit foredrag for lidt under et år siden i min tidligere fodboldklub, efterfølgende blev jeg sat af holdet fordi træneren ikke kunne lide den måde jeg spiller fodbold. Men jeg stoppede ikke der, hver gang jeg træner og giver den alt hvad jeg kan, tænker jeg på dit fordrag. Og nu spiller jeg i en ny klub. jeg er blevet kontaktet af en anerkendt agent, og der er flere af Danmarks bedste klubber der holder øje med mig. Og alt det synes jeg er delvis din fortjeneste, du har virkelig vist mig at “Nothing Is Impossible”… jeg ved godt at jeg ikke har nået mit mål endnu, men jeg tvivler ikke på at jeg når det. Tusind Tak min ven, du er en fantastisk inspiration!
– Ungdomsspiller i København, 2013